Vi har en samlet banderfaring på over 75 år og kan derfor altid fornemme, hvad der virker på vores publikum.
Spilleglæde, musikalsk håndværk og et bredt repertoire er nogle af kendetegnene ved CheckMates. Når vi går på scenen, smitter vores glæde ved det vi foretager os uvilkårligt af på publikum, og det sætter liv i festen og gang i dansegulvet.
Et andet kendetegn er vores professionelle holdning til vores lyd. Det betyder, at der til hvert enkelt arrangement bruges det PA-udstyr, som passer bedst til forholdene. Dette er en anden vigtig forudsætning for en vellykket aften. Musikken er ikke for høj og ikke for lav, men passer perfekt til feststedet.
Et typisk festarrangement med CheckMates består af 3-4 timers dansemusik efter middagen. Vi sørger gerne for afdæmpet CD-musik under middagen, hvor gæsterne snakker og hygger ved bordene. Efter middagen sættes alle sejl til, og gæsterne slår sig løs på dansegulvet til musikken fra et rigtigt band.